Go to Top
  • Ingen varer i kurven.

12/1-17: Intet flertal for afgift på brændeovne

På baggrund af Skatteministeriets analyse og de seneste dages fornyede debat om afgift på brændeovne har DAPO været i kontakt med ordførere fra en række af Folketingets partier.

Det kan med sikkerhed slås fast, at der for nuværende ikke kan samles flertal for at indføre nogen form for afgift på brændeovne eller brændefyring. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance tilkendegiver, at de ikke kan gå ind for en afgift på brændeovne. Venstre fastslår endda, at en afgift ikke kommer på tale under den nuværende regering.

Socialdemokratiet er derimod stemt for at vurdere en fornyet skrotningspræmieordning, og Dansk Folkeparti anbefaler, at der bl.a. arbejdes mere målrettet med kampagner om rigtig fyring.